Værdigrundlag

Plads til fordybelse

  • Prøv altid at bevare roen så meget du kan.
  • Prøv at tale stille og roligt med den eller dem, der har antastet dig.
  • Prøv altid at undgå at bruge selvforsvar, hvis det er muligt.
  • Selvforsvar er mere end fysisk kontakt, det er også mentalt.
  • Pral aldrig med, at du kan Taekwondo eller andre former for kampsport, hold det for dig selv.
  • Brug aldrig det du har lært for sjovt, selv ikke overfor dine kammerater.
  • Selvforsvar er alvor - måske dødsens alvor, derfor ikke noget man leger med.
  • Fordi du har lært taekwondo eller selvforsvar, må du ikke tro, at du kan klare alt og alle, du skal altid vurdere situationen.
  • Bruger du selvforsvar, så brug det med omtanke, brug aldrig mere end nødvendigt for at klare dig.
  • Har du skadet en modstander ved selvforsvar, må du ikke lade vedkommende ligge, men tilkald hjælp så der ikke opstår varige men eller andet. Husk så hurtigt som muligt at kontakte politiet, og forklar hvad der er sket.
  • Provoker aldrig nogen for at afprøve din viden, så har du overtrådt alle regler og derved er det dig, som har overfaldet personen.
  • Dine våben: Hoved, hænder, albuer, knæ og fødder. Tænk på hvor mange våben du har på dig, tænk på hvor de sidder, hvad du kan bruge dem til. Husk at bruge dem med omtanke.
  • Bliver du angrebet med kniv eller andre former våben, tag flugten med det samme. Alternativt beskyt dig ved brug af ”skjold”, være opfindsom. Råb eller skrig om hjælp og kontakt politiet med det samme.
  • Husk til sidst, selvforsvar er mere end nogen øvelse, det er lige så vigtigt, hvordan du opfatter og tænker i den givne situation. Ved nogle personer skal du måske være kold og rolig, og ved andre skal du forgive at være bange for at kunne klare dig.