Nyheder

Seneste nyt fra Hwarang Taekwondo Amager

Amager Taekwondo klub blev endnu en gang den mest vindende klub ved Get2Sport Taekwondo Tournament denne weekend i Tingbjerg.

Idrætshallen på Tingbjerg Skole osede af liv og stemning fra engagerede børn, forældre og tilskuere. Der var over 100 deltagende børn fra 14 forskellige klubber til stævnet. Get2Sport Taekwondo Tournament er en del af en effektiv integrationsindsats, som har skabt synlige resultater på Nørrebro, Tingbjerg og Amager.

Alle 23 deltagere fra Amager fik medalje om halsen og gjorde det ekstremt godt. De viste alle en fair sportsånd og stor kampvilje til stævnet. Udover den personlige succesoplevelse resulterede dette således i, at Amager Taekwondo Klub blev kåret til stævnets mest vindende klub med 7 guld-, 3 sølv-, 12 bronzemedaljer samt en fighterpokal.

 

Guld: Lenease Tolentino, Shantelle Mendoza, Madelaine Mendoza, Jozelina Gales, Jeremy Gales, Nikki Benjamin og Matthew Benjamin.

 

Sølv: Jonathan Cuenca, Jennifer Cheng og Veronica Gonsalvo

 

Bronze: Oliver Rad, Bianca Sølvkjær, Mike Falkenberg, Rasmus Nielsen, Filip Mortensen, Thomas Nerving, Yusuf Yilmaz, Bailey Tolentino, Owen Tolentino, Zachary Mendoza, Timothy Casilagan og Philip Soriano,

 

I tillæg blev Jozelina Gales kåret til stævnets bedste fighter.

 

Læs pressemeddelelsen i Amagerbladet nederst side 53