Nyheder

Seneste nyt fra Hwarang Taekwondo Amager

I weekenden under ”Kids Gold Cup 2010” blev Amager Taekwondo den mest vindende klub. Med hele 3 guldmedaljer, 4 sølv- og 12 bronzemedaljer overgik Amager Taekwondo klub således ”gamle” og traditionsrige klubber som Rødovre, Gladsaxe og Nørrebro. Kids Gold Cup er Danmarks største taekwondoturnering for børn i alderen 4-9 år, hvilket betyder, at stort set alle de bedste klubber fra landet er repræsenteret.

Foruden den flotte medaljehøst blev to af kæmperne fra Amager Taekwondo kåret til turneringens bedste fighter og en tredje fik fairness-prisen.

Guldmedaljer: Matthew Benjamin (Fighter pokal), Zachary Mendoza og Shantelle Mendoza.

Sølvmedaljer: Owen Tolentino, Bianca Sølvkjær, Keyvan Tileh og Jencel Reyes.

Bronzemedaljer: Emil Holstrup, Mike Falkenberg (Fighter pokal), Alexander Drews, Mohamoud Muse, Brandon Poblete (Fairness pokal), Oliver Rad, Jonathan Cuenca, Serife Aynaoglu, Janika Esplago, Madelaine Mendoza, Samah El Kabir og Yassmin El-Kounti.